Klassificering af de sorte teer
Når man taler om sorte teer bruger man ofte forskellige klassificeringer for at give en idé om hvilke typer og blad kvaliteter af te man taler om - det giver samtidig en mulighed for at kunne sammenligne blad kvaliteten af de sorte teer fra forskellige lande med hinanden.
I Kina bruger man normalt ikke klassificering af te - her er det oftest navnet som er synonymet med kvaliteten.
I Indien bruger man ofte klassificering især i Darjeeling - i Assam er det dog ikke så brugt, men det findes.
I Sri Lanka bruger man også klassificering - men igen, det kan variere fra plantage til plantage.
Når vi taler klassificering betyder det ikke, at et fin klassificering smagsmæssigt så også smager bedre end en lavere klasseficering - for det kommer helt an på hvilken smag man søger og hvilken der falder i ens smag.
Men klassificering giver et retvisende smagsbillede af selve styrken på teen, hvor kraftig er teen og så hvor fin selve teblad kvaliteten er. Når vi kommer længere i afsnittet vil dette give bedre mening.
En klassificering bruges til to ting:
til at kunne sammenligne de forskellige teer med hinanden.
som en info til os tedrikkere om hvad det er vi drikker - hvilket teblad taler vi om? størrelsen på tebladet? og hvilke teblade der er i blandingen og om det er helbladet, broken eller en faning. Det er hver enkelt plantage som selv sætter klassificeringen af deres teer og derfor kan man komme ud for der er udsving så altid spørg inden.
Info: Vi er et firma som stiller meget store krav til kvaliteten af teen og miljøet på plantagen. Vores krav til både kvalitet og miljø er lige store om det gælder en te med en høj klassificering eller en lav klassificering.
To vigtige informationer:
1. Når vi senere i dette afsnit taler om "Orange" er det ikke frugten af samme navn vi mener - "Orange" referere til det hollandske Dynasty/Fyrstehus Orange Nassau som på den tid kunne sammenlignes med de Kongelige. Orange-Nassau var et fyrstehus og opstod da Henry III af Nassau-Breda fra Tyskland giftede sig med Claudia af Châlon-Orange.
I år 1815, efter lang tid som republik, blev Nederlandene et monarki under styre af huset Oranje-Nassau.
Det var de hollandske købmænd som tog te med europa - de begyndte at brugte betegnelsen "Orange" for de bedste blade på tebusken - da "Fyrstehuset Orange Nassau" stod for det fineste og bedste i Holland.
2. Ordet "PEKOE" kommer af det kinesiske "Pak-ho" og betyder Hvid Spids og referere til de "dun" der er på de endnu ikke udfoldet bladknopper.
Klassificeringen af de helbladet sorte teer
F.O.P. - betyder Flowery.Orange.Pekoe
Denne te er den fineste plukning. Den er sammensat af topskud samt de to efterfølgende blade. Te indeholder en masse knopper, der er blevet gyldne under oxidation, de kaldes nogle gange for gyldne topskud.
O.P. - betyder Orange. Pekoe
Disse er unge, godt krøllede blade. Høstingen er fin, men lidt senere end den forrige, i denne klassificering er topskuddet allerede blevet til et blad.
P. - betyder Pekoe
Bladet er tyndere end i et O.P. og indeholder ikke topskud.
S. - betyder Souchong
Her bruger man ofte det 5-7 blad, det er et stort bredt teblad, ældre og meget lavt i teinen. Det er ofte rullet i længderetningen og bruges især til de røget te eks. Lapsang Souchong.
Klassificeringen af de ikke helbladet sorte teer
F.B.O.P. - betyder Flowery.Broken.Orange.Pekoe
Denne te er nøjagtig som en F.O.P men bladene er det man kalder Broken altså knækket, med andre ord det er ikke mere en helbladet te.
Når man Broker en te så vil den færdige tebryg blive mere fyldig og meget mørkere i farven i forhold til en helbladet te
Alle de helbladet klassificeringer kan man “Broke” og det vises i selve klassificeringen med bogstavet B.
Note: Derudover finder der en klassificering man kalder for en Fanning det skriver man oftest bare, men Fanning betyder at selve tebladet er knust og mindre end de Broken teblade. Det giver en endnu mere fyldigere smag og endnu mørket farve.
Den sidste klassificering er Dust, den bruges sjældent da den bedst egner sig i tebreve. Den minder som navnet siger mest om støv.
Klassificeringen af de helbladet sorte teer fra Nord Indien
I denne region er klassificeringen af teen meget detaljeret og det giver en detaljeret indikation af tebladene end fra andre lande
G.F.O.P. - betyder Golden Flowery Orange Pekoe
det er som en F.O.P. med en høj andel af topskud.
T.G.F.O.P. - betyder Tippy Golden Flowery Orange Pekoe
det er som en F.O.P. der indeholder mange gyldne topskud.
F.T.G.F.O.P. - betyder Fineste Tippy Golden Flowery Orange Pekoe
det er en F.O.P. af bemærkelsesværdig høj klassificering.
S.F.T.G.F.O.P. - betyder Speciel Fineste Tippy Golden Flowery Orange Pekoe
det er en F.O.P. af enestående høj klassificering - en klassificering der normalt er forbeholdt de bedste forårs teer fra Darjeeling
Note: Nogle gange tilføjes der et nummer efter klassificering, det indikere ikke afgrødens finhed, men den opnåede smagskvalitet.